1 tur 2004







14-03-2004
Af Eddy Bastholm, Lokalrapportør

Så lykkedes det endelig at komme afsted. Den 14-03-04 kom min længe ventede premiere til dybsørenden. Vejret var herligt med svag vind fra sydvest. Ned til Svinø og parkere hurtigt i mine neo-waders og så ellers ud til badekarret hvor jeg ankom ca. kl. 09.00.
Efter at have rigget min 7fods spinnestang til med et gammelt tobisblink på 10g i kobber med gule pletter gik jeg lidt ud i vandet og kastede de ca. 30 mtr. ud og begyndte dagens fiskeri. Den første halve time var der ikke sket en døjt men så skete det ønskede. Et hug så man opdagede at man ikke var helt alene i verden stangen bøjede let og i løbet af et par minutter var årets første undermåler i mit net. Forsigtigt af med krogen og en mundlig advarsel til pjokket der var noget fra målet.
I de næste 2 timer var der to til af nogenlunde samme størrelse som også blev genudsat men nu var jeg ved at blive kold i bentøjet og ville lige kaste en sidste gang før min premieredag skulle slutte. Med halvstive fingre fik jeg fat på linen slog bøjlen fra løftede stangen over mit hoved og kastede mit indtil dato mest forkvaklede kast på ca. 20 meter. Gal på mig selv begyndte jeg at spinne ind da linen blev helt stram. Pokkers nu havde jeg fået fat i en sten på bunden (troede jeg) men i det samme løftede linen sig i vandet og fanden tog fat i hjulet. Linen gik derudaf og op til overfladen kom der blank fisk. Efter en for fisken ulige kamp på ca. 10 minutter landede jeg en havørred på 45 cm og 1750 gram!
































































































 

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk