Frem med brevvægten!







20-09-2004
Af Morten Jørgensen, Lokalrapportør

Lørdag d. 18 sep. 2004 var der fælles fisketur i Kalvehave sejlklub. 44 håbefulde havde tilmeldt sig til trods for at vejret ikke lovede alt for godt. Det blev under morgenkaffen aftalt at der var frit spil hvor man ville sejle hen og fiske men at indvejningen var senest kl. 17.00. Nogle af de "garvede" valgte derfor at sejle i Østersøen og deres sidste ord inden de tog afsted var: husk nu en større vægt til VORES fisk! Da klokken blev 17 kunne vi konstatere at der skulle en anderledes vægt til, ikke større, men nærmere en brevvægt!!!!!! Mange måtte have målebåndet frem for at se at de var over mindstemålet og man fornemmede at nogle af fiskene ligefrem råbte moar! Nå men 3 vindere blev der dog fundet så præmierne kunne uddeles: 1. pladsen torsk på 2,5 pund = 1,250 kg 2. pladsen torsk på 2,25 pund = 1,125kg 3. pladsen torsk på 1,85 pund = 925 gram Fiskene var små men vejret var rimeligt pænt så alt i alt var det en god dag.

 

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk