Bunddyr længe om at vende tilbage efter iltsvind







24-09-2004
Af Kim Holm Boesen, Lokalrapportør

Det tager længere tid end forventet før bunddyrene er tilbage ved fuld styrke i områder som har været påvirket af iltsvind. Tidspunktet for iltsvindets ophør, strømforhold, mængden af overlevende bunddyr og ikke mindst perioder med nye iltsvind har betydning for hvor hurtigt bunddyrene genetablerer sig. Det viser nye undersøgelser af effekterne af iltsvindet i 2002 på bunddyrene i de berørte områder, som DMU har gennemført i 2003. Det er meget forskelligt hvor hurtigt bunddyrene vender tilbage til de områder, de forsvandt fra under iltsvindet i 2002. Enkelte steder var det ikke længere muligt at se effekter på bunddyrene i 2003, mens andre områder fortsat stort set var uden bunddyr et år efter. Som helhed er genindvandringen af bunddyr efter iltsvindet i 2002 sket langsommere end biologerne havde forventet. Et år efter var antallet af dyr stadig 30-40% lavere end i områder som ikke var blevet ramt af iltsvind og biomassen af dyr var stadig kun omkring 10 % af det oprindelige niveau. Det er der tilsyneladende flere årsager til. Bl.a. stoppede genindvandringen mange steder på grund af iltsvind i de samme områder i 2003. I ca. 1/5 af det berørte område fra 2002 blev genindvandringen stillet på grund af nye iltsvind i 2003. Men tidspunktet for iltsvindets ophør, strømforhold og mængden af overlevende bunddyr har tilsyneladende også stor betydning for hvor hurtig genindvandringen sker. Iltsvindets varighed og rekrutteringen af bunddyr De fleste bunddyr gennemgår et larvestadie i de frie vandmasser, inden de synker ned på bunden og undergår en fysisk forandring til voksenstadiet som fx musling, søpindsvin eller børsteorm. Larverne bliver ført rundt i havområderne med strømmen, og der er meget stor forskel på hvor mange larver der når frem til de forskellige dele af farvandene og hvilke arter der er tale om. Dertil kommer at der er væsentligt flere larver om foråret og sommeren end om vinteren. I det sydlige Lillebælt var der iltsvind i bundvandet helt frem til december måned 2002. Da iltforholdene igen blev bedre var der kun ganske få bunddyrlarver i de frie vandmasser, som kunne slå sig ned på bunden. I de fleste andre områder blev iltforholdene bedre allerede i oktober og november. På det tidspunkt var der væsentlig flere larver i de frie vandmasser. Genindvandringen i disse områder startede dermed samme år som iltsvindet, mens genindvandringen til det sydlige Lillebælt sandsynligvis først startede et halvt år senere, i foråret 2003. Havbundens "kondition" vigtig Resultaterne fra undersøgelsen tyder på at havbundens tilstand, eller "kondition" er en anden vigtig årsag til forskellen i genindvandring af bunddyr. Bunddyrene skaber cirkulation i vandet tæt ved bunden, de roder op i havbunden og graver gange. På den måde transporterer de ilt og organisk materiale ned i selve havbunden. DMU's undersøgelser tyder på at bunddyrene har vanskeligere ved at genetablere sig i områder som gennem en periode har været helt uden bunddyr, end i områder, hvor der findes nogle overlevende bunddyr. Ilt i havbunden har tilsyneladende også afgørende betydning for områdets evne til at modstå nye perioder med iltsvind. Ilten er nemlig med til at binde giftig svovlbrinte i havbunden. Men det tager tid at få opbygget en pulje af iltede forbindelser der kan afgifte svovbrinten, og her spiller bunddyrene en vigtig rolle. Desto kortere tid der er mellem iltsvindene, desto større risiko er der for at svovlbrinten frigives og breder sig i vandet, hvor det slår alt liv ihjel. Nye iltsvind påvirker Bunddyr kan normalt godt overleve kortere perioder med iltsvind, men nye perioder med iltsvind vil sætte genindvandringen i stå i en kortere eller længere periode. Hvis et nyt iltsvind varer tilstrækkeligt længe eller der frigives svovlbrinte fra havbunden sådan som det skete flere steder i 2003, vil bunddyrene ikke længere kunne overleve, og hele genetableringen bliver stillet. På den måde kan havbunden komme ind i en negativ spiral, hvor det kan blive stadigt mere vanskeligt for bunddyrene at komme tilbage. Forringelsen af havmiljøet vil sandsynligvis fortsætte selvom alle bunddyr er døde, idet det bliver mere og mere vanskeligt at få opbygget en tilstrækkelig pulje af iltede forbindelser til at modstå nye iltsvind. I øjeblikket ser det ud til, at iltsvindet i dette efterår ikke bliver så alvorlig som de to foregående år. Der er dermed håb om at de dyr der har etableret sig i løbet af 2004 kan overleve til næste år og derved medvirke til en gradvis normalisering. I det sydlige Lillebælt er der stadig iltsvind, og bunden er sandsynligvis stadig uegnet for kolonisering. Her skal forholdene blive bedre i løbet af oktober for at der kan ske en begyndende kolonisering i år. Faglig rapport fra DMU nr. 506 om genindvandring af bundfauna efter iltsvindet 2002 i de indre danske farvande: http://www.dmu.dk/Udgivelser/Faglige+rapporter/Nr.+500-549/Abstracts/FR+506+DK.htm Af Kirsten Rydahl, DMUNyt nr. 13, 8. årgang, 2004.

 

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk