Fin tur til Hvorupgård P&T







09-10-2004
Af Jeppe Højrup, Lokalrapportør

Jeg var sammen med Jesper taget en tur til Hvorupgård P&T. Vi ankom kl. 10.00 til en blikstille sø uden andre fiskere men med masser af ringende og springende fisk. Det så lovende ud og vi glædede os til de næste 4 timer i dejligt efterårsvejr:) Jesper startede med "snigende power bait" og jeg startede ud med power jigs og bombardaflåd. I 3. kast var der fast fisk og efter en fin fight kunne Jesper nette en 1,3 kilos fisk. Dejligt endelig at mærke en fisk med lidt vægt bag! 10 kast senere sneg jeg mig ned til den anden ende af søen hvor jeg kunne stå på en lille bro. Her fik jeg et hug midt ude i det hele og efter en kort fight kom en 1,2 kilos regnbue på land. Så kom der en lidt død periode: Jesper fik et par hug han missede men der var ikke så vild aktion. Samtidig begyndte der at komme mennesker til søen og det virker sjældent godt for fiskeriet. Jeg nåede dog lige at snuppe en 2 kilos bue inden der kom så mange mennesker at man kun kunne stå på en plads. Heldigvis lå der en lille sø omme bagved hvor Jesper og jeg sneg os over. Jeg spottede en fisk ved en sivkant og lagde et kast over den. Pga. ringe dybde måtte jeg spinne jiggen ind oppe i overfladen og jeg var ikke i tvivl da en ordentlig trykbølge kom bankende efter jiggen! Hugget var det hele værd! Fisken vejede 1150 gram. Resten af turen prøvede vi alt muligt underligt grej men med ca. 30 fiskere ved en lille sø var oddsene ikke gode. Derfor foregik de sidste 2 timer med hyggesnak og fiskeri liggende på en bænk. Der skal jo også være tid til at slappe af:)

 

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk