Fiskeriet i Vejle Fjord







19-02-2003
Af Allan Pedersen, Lokalrapportør

Kystfiskeriet. Sommer efterår 2002 ved Svineryggen og Skyttehusbugten. Kystfiskeriet ved ovennævnte steder er praktisk talt umuligt da der står åleruser fra svineryggen og helt ud til bybæk lige efter albuen. Men sommerfiskeriet er heller ikke optimalt her da vandet som regel er alt for varmt dog er natfiskeriet i hele inderfjorden ikke nogen dårlig investering da havørrederne ofte jager tæt inde ved land når mørket har sænket sig og man kan også ryge i et fantastisk sejfiskeri. Derimod er vinterfiskeriet efter ørreden helt suverænt ved skyttehuset og ud til albuen. Det er faktisk sjældent man ikke ser eller mærker fisk. Det er godt nok sjældent de helt store det kaster af sig men målsørreder er der utrolig mange af. Længere ude af fjorden på nordsiden har jeg ikke været helt så aktiv som jeg burde. Kun et par ture hvor jeg ikke rigtig havde tur i den er det blevet til. Dog har mine fiskekammerater været oppe på mærkerne med fangst af en del pæne fisk. Ålefiskeriet ved svineryggen har ikke kastet så mange ål af sig som det plejer men der var da lige en periode med østenvind hvor vi fik rigtig mange ål (40-50 stykker op til 700 gram) fordelt over et par nætter. Og her kan jeg fortælle at rusefiskerne havde et par hundrede ål i deres pæleruser hver anden dag og i efteråret gav det en 12 kilos havørred i en af ruserne. Knæk og bræk Allan

 

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk