7 makreller på aftentur







18-08-2003
Af Bjørn Sørensen, Lokalrapportør

Søndag den 17. August 2003. Lotte og jeg tog endnu engang afsted til Glatved i håbet om at fange et par gode Makreller. Da vi kom derud gik der store stimer af Tobis så det vigtigste grundlag for aftenens fiskeri - nemlig levende tobis var hurtigt klaret. De første par timer gik med at lande et par store Fjæsinger samt enkelte Hornfisk. Det er utroligt så glade Hornfiskene er for levende Tobis. I aften var der ingen jagende Marsvin at se og det gav mig da en lidt større forhåbning om at fiskeriet ville forløbe godt. Lotte startede aftenens Makrel fest med en fin Makrel på 38 cm og herefter gik aftenen slag i slag for hende. hun havde stort set ikke et drev hele aftenen uden hug eller med fast fisk på. For mit eget vedkommende gik det anderledes langsomt jeg havde enkelte hug og smed fire fisk inden det lykkedes mig at lande min eneste Makrel den aften. Den helt afgørende forskel på vores grej var at Lotte kørte med et flåd der kunne tage en større belastning og dermed kastes længere ud i modsætning til mit setup med et flåd med væsentligt lavere belastning. Samlet nåede vi op på 7 landede Makreller hvoraf Lotte tog sig af 6 stk. med den bedste på 43 cm og 740 gram. Jeg selv fik kun en enkelt - men jeg havde jo også travlt i lange perioder med at genudsætte Lottes Hornfisk og pakke hendes Makreller ned i køletasken ;-))) Endnu en dejlig aften ved vandet.

 

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk