Flade fra Sundet







13-10-2003
Af Kim Holm Boesen, Lokalrapportør

Med det gode skib Sværd var vi en snes "fra det dårlige selskab" (altså en hel del med FISKERINGs relation :-)) der var ude for at snøre de flade. Selvom der var lovet aftagende vind var det ikke tilfældet der stod stadig en frisk vind fra nordvest ind over Sundet så fiskeforholdene var vanskelige. Vi startede på Disken og der kom næsten straks en rødspætte om bord men så døede det - efter 5-6 drev med 2-3 flade per drev sejlede vi over til Kobberværket her fik jeg selv først en knurhane og så en skrubbe. Efter 2 drev (og et par skrubber) opgav vi det gik op på Disken igen men holdt her holdt han så båden op mod vinden. Det gav lidt flere rødspætter bl.a. en på 510 g til undertegnede og et par småtorsk. Vi sluttede med en time på Trykkedammen hvor jeg fik en mini ising og en spise skrubbe. Bedste fisk blev en rødspætte på ca. 800 g. Udover ovennævnte arter blev det også til et par hvillinger. Nadia var booket af Jan & Bo´s Lystfiskershop her´blev det til 5 flade over kiloet og bedste mand fik 29. På Bonito fik heldigste mand 20 flade.

 

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk