Fin tur på det Gule rev







15-07-2003
Af Jan Hyllested, Lokalrapportør

I søndags var jeg på det Gule Rev med Bonito. Turen var arrangeret af Randers Sport. Vejrudsigten havde lovet blæst lørdag og kom også til at holde stik. Det spændende var så om bølgerne kunne nå at lægge sig til søndag morgen. Det gjorde de nu ikke helt men nok til at vi kunne sejle ud. Jeg hører bestemt ikke til de søstærke så enhver tur på revet uden at brække sig er en sejr i sig selv ( jeg har prøvet både piller og plaster – det hjælper ikke alverden !! ) Efter 2½ times gyngetur var vi endelig klar til begynde fiskeriet ( og jeg havde ikke brækket mig !! ) når man sejler 2½ ud på Nordsøen forventer man ikke at møde ret mange andre lystfiskere men i søndag var der nærmest træf derude. Yellow Reef Tindur og Thailand fiskede allerede side om side og vi sluttede os straks til selskabet. Det blev så en af de dage hvor skipper Hans ikke flyttede båden ret meget men det var heller ikke nødvendigt hvor fiskene bed villigt de meste af tiden. Ikke store fisk men pæne spisefisk. Der var ingen strøm og næste ingen vind så jeg droppede hurtig det svære grej og gav mig til at medefiske lidt med Skalrejer. Dem var Kullerne helt vilde med. De var dog svære at kroge men jeg fik da 7 Kuller mellem 1 0 og 1 3 kg et par små langer. I mellemtiden havde andre fanget masser af torsk op til 7 3 kg og enkelte sej så jeg tog min makrelstang ( 9 ” kyststang ) og fiskede lidt efter sej og makrel – dog uden megen succes. Det endte så med at jeg pirkede torsk på 50 m vand med en 9” kyststang og 100 grams pirk og det gik faktisk udmærket med mindre torsk så madfisken var reddet nu. Til sidst fik jeg et godt hug der efter ca 15 minutters hidsig fight ( i begge ender af linen ) resulterede i en flot sommertorsk på 8 9 kg 98 cm. Så var min dag jo reddet. Det blev også den største fisk ombord på turen. Skipper har for øvrigt en god erfaring i bedømmelse af vægten på fangede torsk. Han gættede på 9 kg så 8 9 kg må siges at være tæt på. Den sidste time blev brugt på fanget småsej mellem ½ og 1 kg. Der var så mange at vi i de fleste tilfælde havde fuldt hus med fisk på alle ophængere og på pirken. Det gik faktisk så godt at skipperen glemte tiden så vi blev ca. 15 minutter forsinket da vi ankom til havnen. Man behøver ikke at fange ”målere” for at kunne sige at turen har været god. Denne tur var i hvert fald et godt eksempel på dette. PS. Efter et par timers fiskeri gik det desværre galt og jeg måtte ”lige” ofre til havet men det er jo desværre lidt af en vane.

 

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk