Natfiskeri







05-06-2003
Af Jørgen Michael Sørensen, Lokalrapportør

Onsdag d.040603 kørte Det Ny Havørredlaug af 020796 en tur til Harre Vig . Vi ville prøve aften – natfiskeriet. Kl.21.30 sad vi alle tre med en kop kaffe nede ved stranden og spejdede efter ringende fisk på den spejlblanke overflade. Ved 22.30 tiden begyndte der at ske noget den første havørred havde vist sig dog for langt ude. I løbet af den næste time var der en fem – seks havørreder der lod sig vise i form af små lette spring ud af vandet fiskene som alle var inden for rækkevidde ville bare ikke tage vores fluer men de fluer der var i luften (gnavpander og myg) ville gerne bide. Kl. 00.30 var det begyndt at lyne kraftigt og vi var overgnaskede af myg (havde glemt myggespray) de springene havørreder var også fortrukket sikkert til et mere roligt sted hvor der ikke stod tre amatører og piskede overfladen til skum med deres fluer. Vi tog hjem ca. kl.01.30. Det var en hyggelig tur og mindet fra turen har vi i flere dage ikke i form af fisk men i form af store væskende sår fra alle de s….. myg.


































































































 

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk