Årets første tur !







18-01-2003
Af Jørgen Michael Sørensen, Lokalrapportør

Her efter den nye istid er der lidt nyt fra fjorden omkring Struer. Jeg var ude Torsdag den 16. januar 2003. Det skulle undersøges om fjorden var blevet isfri. Det var den ikke engang en lille isterning var der at se her havde jeg gået hjemme i den tro at fjorden var lukket af is. Tre gode fiskedage var spildte. Nu skulle det forsømte indhentes så jeg startede ved Livbjerggård. Efter montage af diverse trøjer – waders og stang kunne jeg konstatere at vandet var beskidt flere hundrede meter ud så turen gik tilbage til bilen hvor stang og waders blev afmonteret. Jeg kørte så ud til Venø færgen hvor jeg vidste at vandet var rent. Efter at have fisket i en times tid i ekstrem høj vandstand uden at se fisk gik turen ind til Bremdal med det samme resultat. Det var begyndt at blive hundekoldt til fingrene så jeg besluttede mig for at køre hjem men jeg kunne jo lige prøve havnen på vej hjem det var desværre det samme triste resultat ingen fisk. Men årets første tur var en kendsgerning.


































































































 

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk