Omø

Omø


Omø ligger bagved Agersø med meget dybt vand omkring. Vores tur rundt med uret beskriver 7 fiskepladser. 1: 600 m før Revet og hele vejen ud - ålegræs/blæretang. bedst i foråret. 2: Revet/revspidsen - der kan vades 300 m ud. PAS PÅ DER KAN VÆRE SÆRDELES KRAFTIG STRØM. Fiskeriet er bedst ved faldende vand. Strøm løber øst-vest. Affiskningen skal foregå på vestsiden. Fisk hele året, men bedst i sommertiden på grund af det kolde vand fra dybderne. 3: Revkrogen - ca 1 km med ålegræs/blæretang. Kan fiske helt utroligt godt en lun forårsdag. Sandbanker der kan vades på. Kan generes i sommertiden af fedtemøj. 4: Ørespids - omkring 100 m kan der fiskes på. Altid strøm her, og ebbe/flod har ingen indflydelse på fiskeriet. Utrolig god sommerplads både til ørred og fladfisk. 5: Rensningsanlægget - omkring 1 km fiskevand. Vaders ikke nødvendige. Parker udenfor sommerhusområdet. Bedst i forårsmånederne. 6: Langelandsøre - en af de absolut bedste pladser. Fra før spidsen og 400 m mod Kirkehavn. Omkring fyret er "sikker" havørredplads og resten er utrolig god til hornfisk. 7: Restaurant Perlen - 300 m er der nogenlunde dybt vand og særdeles spændende bund.


Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk