Kolding Å

Kolding Å


I Kolding Å må der fiskes på venstre bred nedstrøms fra sammenløbet Åkær Å - Vester Nebel Å -og Kolding Å til "Plovfuren". Fra "Plovfuren" på højre bred nedstrøms til Vester Ringgade ved bygrænsen (det gamle sygehus). Endvidere mulighed for fiskeri i Åkær Å samt Vester Nebel Å. Beskrivelse: Ca. 15 km fiskestræk på skiftende sider af åen. Fra 2-8 meter bredt vandløb med fin strøm. Meget fine sving og høller. Vanddybden varierer meget, og åen er flere steder meget dyb. Åen er velegnet til alle former for fiskeri. Åen er ikke opdelt i zoner. Fiskeriet er forebeholdt medlemmer, men der udstedes dagkort. Fiskeret:Kolding Sportsfiskerforening. Der sælges dagkort i tiden 1. april - 31. oktober fra sammenløbet Vester Nebel å og Åkær å til Kolding. Der må max. hjemtages 5 fisk pr. dag dog højst 3 bækørreder (ål undtaget). Se mere vedr. Kolding å på www.koldingsports-fisker.dk Kolding å er fint til alle former for fiskeri. Mørke fluer anvendes til nattefiskeri. Ved høj vandstand og specielt i sep-okt måned er orange wobbler yderst effektiv. Åen er virkelig en "perle" hvad angår sving, dyberender, stryg m.v. Havørreden kan i Kolding å stå overalt. Åen er noget nedbørsafhængig. Husk nænsom genudsætning af "nedgængere".


Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk