Vejle Å (Vejle by – Haraldskær fabrik)

Vejle Å (Vejle by – Haraldskær fabrik)


Ca. 10 km. fiskestræk på skiftende sider af åen. Vær opmærksom på private stykker. Stykket er fra Haraldskær fabrik til "pumpehuset" bag Rosborg Gymnasium i Vejle. Fra 5-8 meter bredt vandløb med moderat strøm og roligt løb. Specielt på strækket fra Haraldskær fabrik og til "Kromands-stykket" fine sving og høller. Vanddybden varierer meget, men åen er ikke speciel dyb. Åen er velegnet til alle former for fiskeri. Åen er ikke opdelt i zoner, men specielle regler på følgende stykke: Kromandens og Knabberup-stykket fra træbro ved Kursuscenteret og ned til Motortrafikvejsbroen. På ovenstående strækning er der begrænsning i fiskeriet i tiden 1/6 - 30/8. Ålefiskeri er ikke omfattet af ovennævnte restriktion. Fiskeriet er forebeholdt medlemmer men der udstedes "gæstekort" samt et begrænset antal dagkort. Der er etableret 3 handicap-pladser ved "pumpe-huset", og her har kørestolsbrugere og gangbesværede fortrinsret. Der må ikke fiskes med levende agn. Fiskeret: Vejle Sportsfiskerforening (www.vsf.dk). Gæstekort til personer i følge medlemmer. Der sælges dagkort. Der må max. hjemtages 3 laksefisk pr. dag. "Optræk" af havørred starter midt i maj med ofte fine store fisk. I juni/juli tiltager opgangen. Opgangen af fisk fortsætter til hen i sep/okt. Åen er ikke speciel nedbørsafhængig. Der udøves megen fiskeri om natten. I de tidlige morgentimer om dagen og først på aftenen anvendes ofte fluen brune bomber (Mørrumsfluen). Om natten store mørke fluer eller mørkwobbler. I sep/okt fiskes meget med orangefarvet wobbler. En god etik i Vejle å: genudsæt farvede fisk og tag kun de fisk du selv kan bruge. Fangstmuligheder: Fiskekort: Bjælkehytten, Tønnesgade, Vejle. Statoil, Grejsdalsvej, Vejle. Turistkontoret i Egtved, Dalgade, Egtved. Turistkontoret i Vejle, Banegårdspladsen, Vejle. NB. Dagkort til Vejle å sælges kun på Turistkontoret i Vejle. Fangstrapport for havørred 2001: 599 stk.


Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk