Hvide Sande

Hvide Sande


Hvide Sande er kendt for sine sild i foråret og for mole fiskeri. Der er faktisk alle former for saltvandsfisk i området. Husk at tage godt med tøj på, da det normalt er koldt da vinden tit og ofte kommer fra vest. Det er godt at fiske sild ved sluserne midt i byen. Sildene vandrer fra Vesterhavet og ind i Ringkøbing Fjord for at gyde. I perioder samles sildene i tusindvis foran sluserne mellem havet og fjorden. På begge sider af sluserne er det mest fiskeri efter sild og hornfisk i sæsonen. Fladfisk, torsk og ål kan fanges forskellige steder i havnebassinet på vej ud mod ydermolerne. På den nordlige ydermole er fiskeriet efter fladfisk bedst, og her er der chancer for makrel i sæsonen. Een gang om året er der Sildefestival i Hvide Sande. Den er et besøg værd. Nærmere info kan fås gennem Turistbureauet.


Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk