| Gedde (Esox lucius) |
Gedden, som kan nå vægte på over 20 kg, er den største ferskvandsfisk i Danmark. Gedder over 10 kg fanges regelmæssigt, men fisk større end 5 kg betragtes som store. Hunnerne er altid de største – hannerne vejer kun sjældent mere end 3 kg.Gedden gyder typisk i april måned, hvorefter den træffes på det lave vand nær sivbræmmer og åkander. Sommeren tilbringes længere ude i mere køligt vand - vinteren på dybere og da varmere vand. Typisk står de største gedder på det dybeste vand.Gedden er en typisk enspænder, der tilbringer det meste af tiden med at ligge på lur efter sit bytte. Den holder fortrinsvis til i rankegrøden, nær sivbræmmer og åkandebælter, som byder på gode skjulesteder. Herfra gør gedden lynsnare udfald mod forbipasserende bytte – det være sig småfisk, frøer eller fugle.Gedder kan tage bytte på op mod halvdelen af deres egen størrelse. Normalt foretrækker de dog langt mindre fødeemner.





