Pighaj







Pighaj
(Squalus acanthias)


Pighajen er den mest almindelige af hajerne i vore farvande. Det er en lille haj, der sjældent bliver mere end 1 m lang og 10 kg tung. Til gengæld færdes den i store stimer over ler- eller mudderbund – ofte på flere hundrede meter vand. I sommerhalvåret søger den dog ind på lavere vand og kan da undertiden fanges fra land.Pighajen er levendefødende, men føder kun 3-6 unger hvert andet år. Det gør den meget følsom over for hård befiskning, og flere steder er bestanden da også fisket meget langt ned. Det er nemlig en fin spisefisk, der i regelen sælges flået under navnet “kongeål”.Pighajerne har – som navnet siger – pigge foran rygfinnen. De er spidse og står samtidig i forbindelse med giftkirtler, hvorfor der er god grund til at passe på. Giften er ikke livstruende, men ubehagelig nok.

 

Fangstmetode

Pighajen er bundlevende og ernærer sig af blæksprutter, muslinger og diverse småfisk. Der sportfiskes målrettet efter pighaj med bundsnøre og fiskestykker eller strimler af blæksprutte på krogen.Mange steder er det kotume, at piggene straks efter fangsten fjernes med en tang. Derefter kan fiskene håndteres uden problemer.

Fredning

Midstemaal

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk