Sild







Sild
(Clupea harengus)


Den nordatlantiske sild har altid været genstand for et stort erhvervsfiskeri, og som byttefisk for havets rovfisk kan dens værdi næppe overvurderes. Først i de seneste år er den også blevet genstand for et målrettet fiskeri med stang og line.Silden er opdelt i mange forskellige stammer. Nogle holder til i de store oceaner og bliver de største af alle sild med en længde på mere end 40 cm. I Nordsøen findes specielle havsild, som gyder på lavere vand, og som sjældent bliver større end 30 cm. Endelig er der kystsildene, som kun bliver 20-25 cm store.Silden er en udpræget stimefisk, der danner tætte stimer i dagtimerne. Om natten opløses disse stimer mere eller mindre for så at samles igen ved lysets frembrud. Sildene samles i store flokke, når de skal gyde. Gydningen finder sted på bunden, som i flere tilfældes kan dækkes af et tykt tæppe af sildeæg.

 

Fangstmetode

Silden lever af at filtrere planktondyr fra åndingsvandet. Den er typisk dagaktiv og tilbringer natten på dybere vand. Om morgenen søger den igen op mod overfladen, hvor føden er.Midt på dagen, hvor lyset er stærkest, søger planktonorganismerne nedefter, og sildene følger med. Det omvendte sker sidst på dagen, når lyset begynder at svinde. Da søger planktondyrene igen op til overfladen, hvorfor sildene atter må følge med.Lystfiskeren efterstræber sildene ved at servere ganske små glimtende kroge for fiskene, som hugger kritikløst. Der bruges specielle sildeforfang med op til 5 små kroge på linen. Ofte er der fuldt hus, når først fiskene er fundet.

Fredning

Ingen officiel fredningstid.

Midstemaal

Nordsøen, herunder Ringkøbing Fjord og Limfjorden 20 cm. Skagerak/Kattegat 18 cm. Alle øvrige farvande er der intet mindstemål.
Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk