Skrubbe







Skrubbe
(Platichtys flesus)


Skrubben, der trives lige så godt i ferskvand som i saltvand, hører til bundsnørefiskerens hyppigste fangster i det meste af Danmark. Det gælder ikke mindst, hvis der fiskes i brakvand – i fjorde med ferske tilløb. Her holder masser af fede og velsmagende skrubber til - primært på kanten af sejlrenderne.Skrubben gyder om foråret, hvorefter fiskene er magre og ikke så gode spisefisk. Hen på efteråret er de i topkondition efter sommerens hektiske fødesøgning, og de rekordstore fjordskrubber fanges da også altid om efteråret – de største typisk i Lillebælt. Skrubben er mest aktiv tidlig morgen og sen aften.Skrubben kendes fra rødspætten på sin ru overflade. Store skrubber har i tilgift en torn ved gattet, som man kan stikke sig på. Skrubben kan veje op til 3 kg, men eksemplarer over kiloet regnes for store.

 

Fangstmetode

Bundsnørefiskeri nær sejlrender og skrænter i aftentimerne er effektivt. Fiskene hugger ofte bedst i vandvendingerne, hvor vandet står stille og fiskene færdes frit.Sandorm eller sandigler er den bedste agn, men i nødsfald kan sildestykker også bruges. De fanger dog ikke nær så godt som orm.

Fredning

15/02 - 14/05 i ferskvand (hunskrubber med rogn).01/03 - 15/04 i saltvand (Ringkøbing-, Nissum- og Stadil Fjord)15/01 - 15/05 i saltvand (Skagerak, Kattegat, Vestlige Østersø, Øresund, Isefjorden og Rosklide Fjord)

Midstemaal

25,5 cm.
Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk