Pighvarre (Psetta maxima) |
Pighvarren er med sit faste, hvide og meget velsmagende kød højt værdsat af både erhvervsfiskere og lystfiskere. Pighvarren er notorisk svær at fange – trods det, at den ellers mere end de fleste fladfisk er en udpræget rovfisk.Set ovenfra er pighvarren næsten cirkelrund, og huden er besat med markante benknuder – "pigge" – som har givet fisken dens navn. Pighvarren kan veje op til 10 kg, men fanges sjældent større end 2-3 kg.Så stor bliver pighvarren på en eksklusiv kost af småfisk, som den fanger ved pludselige og voldsomme angreb. Under jagten er den helt afhængig af synet, hvorfor den er mest aktiv i dagtimerne.Pighvarren ynder at holde til på sten- og grusbund, hvor den er en sand mester i at camouflere sig. Den træffes primært på lavere vand, hvor den kan udnytte sit gode syn. Dens tandsæt er ligeledes imponerende for en fladfisk – et sikkert tegn på dens rovfiskenatur.