Stalling







Stalling
(Thymallus thymallus)


Fra naturens hånd er stallingen en vestjysk fisk. Her kan den mange steder udkonkurrere ørreden, som stiller større krav til gydepladserne. Alligevel findes en af Danmarks største stalling-bestande i dag i Gudenåens øvre løb, hvor den er udsat.Stallingen, der i regelen vejer under kiloet, er som regnbueørreden en forårsgyder. Den er selskabeligt anlagt og træffes ofte i mindre flokke af samme størrelse. Fiskene står frit fremme på åens dybere steder og er her ikke nær så lette at skræmme som ørreden.Fisk over kiloet er sjældne, og store stallinger over 40 cm kaldes ofte ”blåmænd” på grund af deres farve. Hannerne har større rygfinne end hunnerne, som også er lysere af kropsfarve.

 

Fangstmetode

Stallingen er en eksklusiv insektæder og derfor en fornem fluefisk. Selv når der ikke er insekter på overfladen, kan stallingen lokkes op efter en vel præsenteret tørflue. Blindt tørfluefiskeri kan derfor være effektivt – selv langt ud på efteråret.Er vandet dybt og uklart, står fluefiskeren sig dog bedre ved at komme i dybet med vægtbelastede nymfer – gerne fluer med tungt guldhoved. Traditionelt nedstrøms vådfluefiskeri giver også fisk – specielt hvis man bruger fluer med rød hale. Red Tag er en gammel klassiker til stallingfiskeri.

Fredning

15/3 - 15/5.

Midstemaal

33 cm.
Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk