Nye adgangsregler til naturen







Nye adgangsregler til naturen

22-11-2002 16:30:00
Af: Kim Holm Boesen

Mennesker, som færdes i naturen, herunder jægere og lystfiskere, får nu lempeligere "regler" ved færdsel og ophold i naturen. De nye regler indføres når den nye Naturbeskyttelseslov skal revideres om et års tid. Indtil dag har jordbrugets organisationer lovet at arbejde for, at de kommende regler frivilligt efterleves af medlemmerne. Nedenfor kan du læse et uddrag af de nye regler.I fremtiden skal det anmeldes til amtet, hvis man vil nedlægge en vej eller sti, der er gennemgående eller går ned til strande, skove, kulturminder og lignende. Hvis amtet i løbet af fire uger vurderer, at stien er af "væsentlig rekreativ betydning " kan lodsejeren blive pålagt at etablere en alternativ vej.Retten til at færdes til fods og på cykel på veje og stier i det åbne land og i skove udvides fra "befæstede" og "anlagte" veje og stier til ALLE veje og stier, også private. I private skove og på private, udyrkede arealer må man færdes fra klokken seks i stedet for som nu klokken fra kl. syv.Med mindre særlige forhold taler imod det, skal der være adgang til hegnede, udyrkede arealer uden græssende husdyr gennem låger, ad stenter med videre.Jordbrugets organisationer vil samtidig opfordre til, at man frivilligt giver folk adgang til at plukke blomster eller drikke kaffe på arealer tæt ved skovens veje og stier.Det er desuden aftalt, at der skal sikres bedre muligheder for at sejlende kan gøre kortvarige ophold på de dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb og søer, de såkaldte "Spor i vandet". Det skal ske gennem frivillige aftaler med lodsejere i tråd med Spor i Landskabet.Læs aftalen i fuld længde på http://mim.dk/nyheder/presse/dep/aftale_bilag.htm

 

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk