Høstsild ved Ven







Høstsild ved Ven

09-07-2002 20:00:00
Af: Kim Holm Boesen

I lighed med middelalderens sildemarked ved Skanør, kan man i sensommermånederne fange sild på svenskersiden. Høstsilden er bare i år kommet endnu tidligere, faktisk i slutningen af juni.Jeg var ude i Fiskeringens ene Rungstedjolle mandag den 8. juli, og efter en par timers forsøg efter torsk på kanten af nordsiden af Ven, endte vi i sildestimerne, på nordøstsiden af Ven. Og hvilke sild - de har "islænder" størrelse, det vil sige op til 250 g. Selv om stimerne stod lidt spredt, fik man stor set sild i hvert andet kast med en sildeforfang og en 100 g pirk.Jeg havde en 11 årig dreng med på hans første jolletur, og han blev dagens storfisker. Ikke bare startede han med at fange flere babytorsk, men vækkede også det gamle trick til at fange torsk i sildestimer til live igen. Han fik en sild på en ophænger og øjeblikket efter var den lette pirkestang ved at blive flået ud af hånden på ham. En torsk havde udset sig silden. Nu endte den i stedet på dørken, hans største på hele 2½ kg.Sådan gik de næste 3 timer, med at finde sildene og indimellem at mærke de tunge dunk af sildeædende torsk. Ja, jeg sænkede et par sild ned i sildestimerne, men bortset fra et enkelt hug, var det på forfangene torskene huggede, når der sad sild på. Også på en 100 g blank Jensen pirk. Dagens "høst" var 15 torsk, hvoraf de 6 var i spisestørelse, og ca 60 sild, de fleste meget flotte.Jeg har altid en thermokasse med ud på denne tid af året, ellers er det ikke frisk fisk man ham med hjem!

 

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk