Laksemærkning i Varde Å







Laksemærkning i Varde Å

03-07-2002 12:19:00
Af: Jimmy Pajbjerg

Danmarks Fiskeriundersøgelser og biologer fra Ribe Amt har de sidste par dage elfisket i Varde Å. Formålet er at operere en lille radiosender i bugen på laksene. Herefter opsættes bokse forskellige steder langs åen, som modtager signaler fra forbipasserende laks. På den måde kan man følge laksens vandring i åen.Der er blevet elfisket virkelig mange havørreder (som bliver genudsat uden sender) og ca. 12 laks med den største på 102 cm, oplyser lokalrapportør Peer Petersen fra Otterup. Der er samtidig opsat en fælde ved fisketrappen ved Karlsgårde Sø. Da fælden blev tømt i går var der ingen laks i fælden, men derimod 9 havørreder på mellem 80-90 cm. Forsøget varer i 3 måneder.Vandstanden opstrøms Karslgårde Sø er omkring en meter over normalen, og fiskeriet i Varde Å er i øvrigt ganske glimrende lige nu fortæller Peer Petersen. Således fik Henrik Møller Harbo en pæn blankfisk på 45 cm i går tirsdag. Og John Theil har indenfor den sidste uges tid fanget 3 flotte havørreder på 4-5 kilo. Herudover er der fanget havørreder på både 7,2 og 6,6 kilo, oplyser lokalrapportør Peer Petersen.

 

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk