Vild fiskedag i Holsted Å







Vild fiskedag i Holsted Å

29-03-2002 14:00:00
Af: Jimmy Pajbjerg

I dag skulle vi prøve Holsted Å for første gang i år, og det blev en dag som vi sent vil glemme.Vi gik op strøms golfbanen op mod dambruget for at starte, og inden vi gik i gang aftalte vi, at der skulle en lille konkurrence til. Martin (min søn) og jeg fik grejet rigget til og imens sprang der en lille ørred ud af vandet. Martin sagde, at der ville han starte - han kastede skråt over åen og fluen havde dårlig nok ramt vandet før der var hug.Inden jeg var kommet i gang havde han fanget tre stk. Jeg fik den første i det første kast og det skulle vise sig, at der var mange fisk. I løbet af tre timer havde vi fanget tilsammen 100 regnbuer og mistet et sted mellem 20 ? 30 stk. hver.Jeg mistede en Laks lige omring målet så det var ikke så godt. Jeg fik en snak med en anden lystfisker, der kunne fortælle, at der var fanget et par laks. En på 8 kg og en på 7,2 kg. Og at han selv havde fanget en på 4 kg .Der går rygter om, at der er fanget en laks på 10 kg fra Sneum Å og en på 7,2 kg.Der skulle også været fanget en havørred på 9,2 kg fra samme vandløb.Silden er ikke kommet til Esbjerg endnu, men de kan komme når som helst.

 

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk