Hajfiskeri ved Trondhjemsfjorden







Hajfiskeri ved Trondhjemsfjorden

15-12-2008
Af: Jimmy Pajbjerg

Skipper på M/S Gotlan, Frederic Kullin, oplevede forleden et helt fantastisk hajfiskeri i den dybe fjord ved Trondhjem i Norge.  Sammen med 5 gæster på båden fiskede de i 6 dage og fangede i alt 9 grønlandshajer på mellem 125 og 434 kilo. Herudover blev der mistet 2 temmelig store hajer. Både den største og mindste fik englænderen John Aindow. Alle hajerne blev mærket og sat tilbage i deres rette element.


 


Grønlandshajen er, næstefter Brugden, den største hajart i norden. Den er udbredt i Atlanten, langs grønlands kyst og vestlige Canada samt farvandet ud for Island og Svalbard.  Grønlandshajen er ved sjældne lejligheder observeret i Skagerak og Kattegat. På Grønland er der i februar/marts måned fanget grønlandshajer med stang fra udgravede store huller i den op til 1 meter tykke is. Største målte grønlandshaj vejede 1022 kilo og målte 6,4 meter.

 

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk