Fantastisk laksesæson i Skjern Å







Fantastisk laksesæson i Skjern Å

18-12-2008
Af: Jimmy Pajbjerg

Sæson 2008 som sluttede 15/9 har været virkelig god i Skjern Å systemet rent fangstmæssigt. I forhold til sæsonen i 2007 er der indrapporteret dobbelt så mange laks. I 2007 blev der rapporteret om fangst af 399 laks og i den afsluttede indeværende sæson er der rapporteret fangst af hele 878 laks i Skjern Å systemet. Heraf flere laks over 10 kilo og hele 64 laks over 8 kilo. Sæsonens største på 15,5 kilo og med længde på 115 cm stod Karl Henrik Hamann fra Bording for. Laksen blev fanget på flue den 4. juli på stykket ved Borris.


 


Havørredfiskeriet har givet 311 rapporter som ligger en smule under sidste års niveau på 371 stk.


 

Også elfiskeriet den 7. december gik fint. Elfiskeriet skete i forbindelse med åbent hus arrangeret af Dansk Center for Vildlaks. Der blev fanget 2 laks og set mange flere på de 300-400 meter strækning hvor elfiskeriet foregik. Der blev også observeret en hel del Helt på strækningen.

 

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk