Super torskefiskeri på Øresund







Super torskefiskeri på Øresund

26-01-2009
Af: Jimmy Pajbjerg

Torskefiskeriet i januar har indtil nu været en blandet fornøjelse, med meget svingende fangster. Fiskeriet på Øresund gik rimelig godt mellem jul og nytår, hvor mange var ude efter de eftertragtede nytårstorsk. Fangstmæssigt lå bådene på mellem 20 og 40 torsk på tur, og dagligt blev der fanget torsk over 10 kilo. Så kom der en forholdsvis stille periode i januar på Øresund, hvor fangsten af torsk var temmelig svingende – men der blev dog taget forholdsvis mange torsk mellem sildene. Nogle dage 20-30 torsk og andre dage kun 2-3 torsk pr. båd.


 


Den sidste uges tid har været helt fantastisk på Øresund med rigtig godt gang i fiskeriet, og torsk på over 15 kilo. Ombord på Nadia, hvor Jan & Bo’s Lystfiskershop i sidste uge afholdte deres ugetur, blev der torsdag fanget over 90 fisk på båden med flere torsk over 10 kilo. Så lige nu ser det lovende ud. Jan & Bo’s Lystfiskershop fortsætter deres torsketure i uge 5 ombord på Sværd (26.-30. januar).


 


På Det Gule Rev er det meget få meldinger der er kommet ind. Fiskeriet har dog været ret så svingende, med både rigtige gode fangster og dage med knap så godt fiskeri. Og så har der naturligvis, som det plejer for denne årstid, været en del aflysninger af turene på grund af vejret.

 

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk