Meget sjælden fangst







Meget sjælden fangst

06-05-2009
Af: Jimmy Pajbjerg

En bornholmsk fritidsfisker fangede tirsdag en uhyre sjælden fisk i Østersøen, og måtte spørge sig for hos Fiskeridirektoratet i Rønne for at få vished om hvilken art det var. Det viste sig at være en stør på 4,44 kilo og 101 cm, som Svend Hansen fra Hasle havde fanget. Støren er meget sjælden, og en af de mest truede fisk i Europa.


Støren er blevet rovfisket i Sortehavet og det Kaspiske Hav på grund af sine rogn – den dyrebare kaviar. Støren findes normalt ikke i de danske farvande, og den sidste stør i Danmark blev fanget i Limfjorden i 1952. Støren kan blive over 2 meter lang og veje op til 400 kilo.


 


I august 2006 blev der fundet en død stør i Bangsbo Å i det nordjyske, men man mener det var et undsluppent eksemplar. I påsken i år blev der i Østersøen fanget en stør af den svenske erhvervsfisker, Ulf Åkerlund, som fik den 72 cm lange stør i sit garn ud for Øland på den svenske kyst.

Vil du fange stør i Danmark kan det anbefales at prøve dette i Blue Rock Put & Take ved V. Skerninge på Fyn. Her har man i 2007 udsat 150 russiske stør og 40 sibiriske stør. På fotoet ses en af fiskene ved udsætning i søen.

 

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk