Foredrag med Per Jonasson







Foredrag med Per Jonasson

05-02-2010
Af: Jimmy Pajbjerg

Sport Dres afholder i samarbejde med Ishøj sportfiskerklub foredrag med den verdenskendte helleflynder guide Per Jonasson - første gang nogensinde i Danmark!  Per har specialiseret sig i jagten på store helleflyndere og den tidligere verdensrekord på 202 kilo, blev fanget fra Pers båd i maj 2008. I de sidste år har han primært fisket i området omkring Tromsø, med stor succes og i 2009 blev der landet på den gode side af 50 helleflynder over 40 kilo fra Pers båd! Da Per er stor fortaler for ”catch and release” af de store fladfisk, vil han selvfølgelig gennemgå landing, håndtering og genudsætning af store helleflyndere.


Per vil medbringe unikke undervands optagelser samt medrivende fight sekvenser med store helleflyndere. Så spar dig ikke for denne unikke oplevelse når et af de største navne indenfor norsk havfiskeri øser ud af sin kæmpe viden og erfaring omkring denne lunefulde fisk. 


Foredraget forventes at vare 2 timer, afbrudt af en pause.


Desuden vil Mads Grosell, der er produkt chef fra Savage Gear, være på plads med Jigs og de nye Herring Cutbait jigs, der er udviklet i tæt samarbejde med skandinaviske havfiskere, der iblandt Per Jonasson. Sport Dres vil også fremvise de sprit nye multihjul fra Amerikanske Accurate, der er perfekt til det norske havfiskeri!


Der vil være lodtrækning efter foredraget, hvor der bliver trukket lod  om 1 stk Accurate Bx-500X Leverdrag multihjul værdi ca. 3500kr, 1stk Imax havstang, 1 stk Accurate tang og 5 stk Runlock reb som Per bruger til at lande helleflynderen med. Der kan købes lodder i pausen og før foredraget til 10,- pr. lod eller 12 stk. for 100,-


Arrangementet er gratis, men tilmelding til Sport Dres, er nødvendig på 3888 4648 eller www.fiskegrej.dk. Arrangementet foregår:  Valby Kulturhus, Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby

 

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk