Sandart med mærke







Sandart med mærke

06-04-2010
Af: Jimmy Pajbjerg

I maj 2001 fangede og mærkede DTU Aqua sandarter i en mose nær Viborg. En af dem, en hun, blev udstyret med et plastmærke i ryggen og et lille elektronisk mærke indlagt i vævet nær gattet. Nu ni år senere blev fisken fanget af en lystfisker, som fandt mærket og kontaktede DTU Aqua. Genfangsten og de data og oplysninger, der fulgte med fra lystfiskeren, har givet os et ret unikt indblik i, hvordan den gamle dames lange liv har formet sig.


 


Både Carlinmærke og PIT-mærke


Den 9. februar i år er Steen Knudsen fra Randers på sandartfiskeri i Gudenåen. Ud for Haveforeningen Vasen, der ligger opstrøms Randers Naturskole, får han hug og kan lande en sandart på 72 cm. Den vejer kun 3,3 kg og er altså noget slank. Men da den bløder fra gællerne, kan den ikke genudsættes.


Hjemme igen renser og fileterer Steen fisken. Kniven rammer et stykke ståltråd, der sidder i ryggen lige under rygfinnen, og Steen er nu klar over, at den har været mærket med et såkaldt Carlin-mærke, der netop fæstnes på den måde. Selve mærket mangler dog, og det er derfor ikke særlig interessant. Men ved nærmere eftersyn finder han i en muskel nær gatfinnen en 12 mm lang glasampul, som han straks er klar over er et såkaldt PIT-mærke, der indeholder en unik elektronisk kode. Han kontakter derfor DTU Aqua, da han ved, at vi ofte anvender disse to metoder til mærkning ved vores undersøgelser. Vi beder Steen om at tilsende os PIT-mærket og en skælprøve af fisken. Da vi scanner pit-mærket, viser det sig ganske rigtigt, at det er en fisk, vi har mærket. Det skete i forbindelse med en undersøgelse af sandartbestanden i Gudenåen og dens sidegren Nørreå.


 


Sandart med mærke nr. TVN000614D873


Vores sandart-hun blev mærket den 28. maj 2001, altså næsten ni år før den blev fanget igen. Dengang opholdt den sig i en lille mose med forbindelse til Nørreå nær Bruunshåb lige øst for Viborg, og den var i færd med at gyde. Den havde dengang en størrelse på 61,5 cm, hvilket betyder, at den i de forløbne år kun er vokset 10,5 cm i alt eller knap 12 mm om året. 


Det må betegnes som en usædvanlig langsom vækst, som ikke er almindelig hos sandart i Danmark. En årlig tilvækst på 4 - 5 cm ses ofte hos voksne sandarter. En analyse af fiskens skæl kan måske bringe os nærmere et svar på, hvorfor væksten var så langsom.


 


15 år er en meget høj alder


Skæl danner som bekendt årringe, men disse kan være meget svære at se på fisk, der vokser langsomt. Det er derfor dejligt, som her at have en facitliste i form af viden om, hvor gammel fisken mindst kan være. En grundig analyse af skællenes struktur viste et meget tydeligt mærke for en del år siden. Vi tolker det som en stressreaktion på selve mærkningen. Efter dette mærke kan man netop tælle ni årringe frem til skællets rand, så vi har en tidsskala, som passer med mærkningstidspunktet.


Inden mærkningstidspunktet ligger der fem årringe. Det bringer vores fisk op på en samlet alder på knap femten år, født i 1996. Sandarter bliver kun meget sjældent ældre end 12 til 15 år, så denne hun var med andre ord langt oppe i årene. Den langsomme vækst passer imidlertid godt sammen med den høje alder, da det normalt er sådan, at langsomt voksende fisk bliver ældre end hurtigt voksende.


 


Langsom vækst giver mange børn


Skælanalysen viste også, at den voksede meget hurtigt de første to år af sit liv. Herefter aftog den årlige tilvækst markant. Det hænger sandsynligvis sammen med, at den blev kønsmoden og gydede for første gang i 1999. Årringenes ensartede udseende, den langsomme, men stabile vækst og vores viden om, at den var i færd med at gyde i maj 2001, peger på, at den har gydt hvert år siden den blev kønsmoden. Vi har med andre ord at gøre med en dame, der er blevet mor til ikke mindre end 11 kuld unger. Og her har vi formentlig forklaringen på den langsomme vækst. Hvert år er en meget stor del af den føde hun har ædt, gået til at producere nye æg på bekostning af hendes egen vækst.


 


En gammel dame, der pendlede?


Men hvor har hun mon opholdt sig i alle disse år? Under undersøgelsen blev hun genfanget i mosen den 25. september 2001. Allerede dengang havde hun tabt Carlin-mærket, men blev identificeret ved scanning af PIT-mærket. Det er derfor mest sandsynligt, at hun i sommeren 2001 opholdt sig i mosen. Om hun også blev der i alle årene og først vandrede ned til Randers på sine gamle dage, får vi selvfølgelig aldrig det endelige svar på. 


Men fra den undersøgelse hun deltog i, ved vi, at mange af Gudenåens sandarter vandrer nedstrøms om efteråret. Nogle vandrer helt til Randers, mens andre tilbringer vinteren i åens dybe partier opstrøms Randers. Det ser ud til, at den vandring især skyldes, at sandartens vigtigste fødefisk, skalle og løje, også vandrer nedstrøms på den årstid.


 


Vandret 1000 km på 15 år


Om foråret sker der så en vandring den anden vej. Det er med andre ord muligt, at hun har taget en årlig rejse mellem mosen ved Viborg og den nedre Gudenå om efteråret og tilbage til mosen om foråret for at gyde. Det er en tur på over 40 km hver vej. Sommeren er så tilbragt i mosen eller i Nørreåen ud for mosen, hvor fødefiskene også opholder sig på den årstid. 


Hvis det er rigtigt, men det skal understreges, at det har vi ikke egentlig bevis for, har hun gennem sit liv vandret langt over 1000 km. Da sandart ikke kan betegnes som en egentlig vandrefisk, er det er betragtelig afstand hun i givet fald har tilbagelagt.


 


Endnu en sandart fra undersøgelsen genfanget


Steen Knudsen kunne også fortælle, at fisken havde forkrøblede rognsække, da han fangede den. Den observation peger på, at den gamle dame, sikkert grundet sin høje alder, var blevet steril. Vi gætter derfor på, at hun var tæt på at slutte livet på naturlig vis, da hun blev fanget. På grund af Steens årvågenhed, og lidt held, har vi fået et spændende og detaljeret indblik i en fisks livsforløb. Det vil vi gerne sige Steen tak for. 


Til slut skal det nævnes, at mens denne artikel blev skrevet, modtog vi meddelelse om, at der den 25. februar blev fanget endnu en sandart fra undersøgelsen. Den blev også fanget omtrent samme sted i Gudenåen. Et utroligt sammentræf.


 


Af Søren Berg, DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer


 


Kilde: Fiskepleje.dk

 

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk