Centre for Ocean Life får 30 mio. kroner







Centre for Ocean Life får 30 mio. kroner

20-10-2011
Af: Jimmy Pajbjerg

I januar 2012 åbner et ”VKR Centre of Excellence for the study of life in a changing ocean” ved DTU Aqua med en bevilling på 30 mio. kroner fra Villum Fonden.


Centerets formål er at samle dansk havforskning på tværs af discipliner og universiteter for at udforske fundamentale biologisk-fysiske processer i havet og udvikle modeller til at forstå og forudsige, hvordan livet i havet påvirkes af miljøændringer og fiskeri.


 


Både forskere fra DTU Aqua, DTU Fysik, DTU Matematik, KU og RUC indgår i centeret, som ledes af biolog og professor Thomas Kiørboe, DTU Aqua, og fysiker og professor Ken Haste Andersen, DTU Aqua. I forbindelse med centeret bliver der bl.a. oprettet 20. ph.d.- og post doc.-stillinger.


 


Institutdirektør Fritz Köster, DTU Aqua, siger om oprettelsen af det kommende center og bevillingen fra Villum Fonden:


”Denne bevilling giver os mulighed for at udbygge et helt nyt og meget vigtigt forskningsområde på tværs af flere DTU institutter og andre danske universiteter, og vil tillige bidrage til en nødvendig samling og koordinering af dansk havforskning”.


 


Centeret starter 1. januar 2012 og åbnes officielt ved et mini-symposium den 2. februar.


 


Kilde: DTU, Aqua

 

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk