Kæmpelaks fra Øresund







Kæmpelaks fra Øresund

03-11-2011
Af: Jimmy Pajbjerg

Når man fanger en sådan fisk på 15,6 kilo og 115 cm rejser der sig nogle spørgsmål fra både lystfiskere og biologer - hvor gammel er laksen og hvor kommer den fra?.


Et samarbejde mellem Øresundsakvariet og DTU Aqua, Sektion for Populationsøkologi og -genetik, har gjort det muligt at få analyseret skæl fra den formentlig største stangfangede laks fra Øresund nogensinde. Og dermed få svar på spørgsmålene.


Et lakseskæl har årringe som et træ, og man kan aflæse spændende information om fiskens liv og færden i skællene. Analyser viser, at laksen havde levet sine første to år i ferskvand, før den som ungfisk vandrede ud i havet. Her tilbragte den de næste tre år, før den blev fanget.


Genetiker ved DTU Aqua, professor Einar Eg Nielsen foretog desuden en DNA analyse fra skællene - en teknik, som kan fortælle, hvilken laksestamme laksen tilhører. Kæmpelaksen stammer sandsynligvis fra Ätran, eller muligvis fra en af de andre svenske vestkystbestande.


Laksen blev analyseret med seks genetiske markører, såkaldte mikrosatellitter, som er meget variable og derfor velegnede til at henføre fisken til oprindelsesbestand. Det er også den slags markører, man bruger i kriminalsager til at identificere mennesker – og deres afkom.


Data fra markørerne blev sammenlignet med vores database af genetisk information om laks fra et geografisk udsnit af laks fra Europa: Vestjylland (Skjern, Varde), Norge (Namsen), Østersøen (Mörrum), Irland (Burrishool) og Vestsverige (Ätran og Lagan).


Analyse viste, at laksen grupperede tættest med laksebestandene fra Vestsverige (Ätran og Lagan). Da der som hovedregel er god overensstemmelse mellem geografisk og genetisk afstand hos laks, er det sandsynligt, at den stammede fra en bestand man tidligere havde taget prøver fra.


Bestande af vestsvenske laks er i forbindelse med et europæisk forskningsprojekt (SalseaMerge) blevet undersøgt med 19 mikrosatellitter. Herved kunne man, baseret på det første resultat, indsnævre undersøgelsen til disse vandløb og dermed få en mere præcis analyse af, hvilket vandløb der var det mest sandsynlige. Ved at sammenligne laksen med genetiske profiler fra Göta, Lagan og Ätran, som er de mest betydende lakseførende vandløb på den svenske vestkyst.


Samtidig blev der inkluderet vestjyske laks for at være helt sikker på, at det ikke var en af dem. Analysen viste, at laksen grupperede tættest med laksebestanden i Ätran. Ud fra analysen kan man ikke afvise, at laksen kunne have kommet fra et af de andre mindre lakseførende vandløb på den svenske vestkyst, men som vi ikke har en genetisk profil af.


Den 4. juni i år blev der fanget en laks på 15,5 kilo i Ätran, så laks på den størrelse forekommer i vandløbet, selv om det er sjældent, at de fanges. Der er ikke fanget laks over 13 kilo i fiskesæsonen fra 2008-2010.


Kilde: DTU, Aqua. Foto: Jens Peder Jeppesen.

 

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk